Følg høsten hos Danish Agro

05. aug 2012

Danish Agro's app er i forbindelse med høsten blevet udbygget med nogle funktioner i relation til netop høsten, så det bliver nemmere at være landmand og kunde hos Danish Agro.

I vejret tillader det, kører mejetærskerne så meget og så længe de kan, og Danish Agro's afdelinger rundt i landet har derfor også nogle dage behov for at holde længere åbent, så kunderne kan aflevere deres afgrøder. Der kan være regionale forskelle på vejret, så der kan være behov for at holde længe åben på dele af Sjælland, mens det så ikke nødvendigvis er høstvejr i Jylland.
Når man som kunde logger ind på appen, kan man se hvilke afdelinger i nærområdet, der har høståbent netop nu.

Herudover kan man følge sine afgrøder, når de er afleveret til Danish Agro. Først kommer afgrøderne ind som råvare og man kan se, hvilken mængde, man har afleveret - og når afgrøden så er analyseret, kan man se analyseresultaterne.
Afgrøderne er opdelt på dag og afgrøde, så man nemt kan få et overblik over den samlede høst.

Herudover er app'en opdateret med en favoritliste, hvor man via kundeportalen kan tilføje varer, man gerne vil kunne bestille fra appen.

Appen blev lanceret med foderbestillinger tidligere på året og den er blevet taget rigtigt godt imod af kunderne, både kunder, der ellers har benyttet kundeportalen til afgivelse af bestillinger, samt kunder, der ikke tidligere har bestilt online. Appen gør det nemt at være kunde hos Danish Agro.

Appen er lavet til både Appleprodukter og Android-baserede produkter og kan hentes i hhv App Store og Google Play

Referencer

grainit
www.grainit.net
Kundeportal
Vestjyllands Andel
Kundeportal
Danish Agro
WEBStech
www.senssilage.info